
Lidt om min baggrund
I over 10 år har jeg arbejdet med kommunikation og ledelse i DR: Først i DR’s presseafdeling, som redaktør af DR’s naturstof, så projektchef i B&U, som udviklingsredaktør på tværs af DR’s afdelinger i DR Danmark og som redaktionschef for DR Tro.
Jeg har været forstander og strategisk udvikler på det privatejede Sostrup Slot & Kloster, hvor jeg har arbejdet målrettet på at forretningsudvikle og omdanne stedet fra et forladt nonnekloster til et nyt brand som berigende mødested på Djursland med kurser, konferencer, koncerter, restaurant, retræter og workshops.
Jeg har været kommunikations- og formidlingschef på VejleMuseerne og været med til at skærpe fortællingerne i både kulturhistoriske udstillinger og kunstudstillinger. Og så har jeg været programchef for opstarten af den nye landsdækkende taleradio Radio4.
Nu udvikler jeg nye formidlings- og undervisningsmaterialer om livets store spørgsmål, tro og eksistens. Mit fokus er altid at inspirere til et bedre liv - både der hvor jeg er ansat, hyret ind som freelancer og i min egen biks. Se fx et par initiativer i Klynggaard Forlag & Kommunikation på www.phaunie.com og www.nadiaferhat.com, der begge er en del af mit lille firma.
Mangler du en sparringspartner på kommunikation og udvikling, så kan jeg måske skubbe dig i den rigtige retning. Eller drømmer du om at få de bedste ideer fra dine medarbejdere, så kan jeg skræddersy en udviklingsproces, der matcher din virksomhed.
Jeg er en stærk udvikler, der har øje for udfordringerne, men som primært ser potentialer, muligheder og løsninger.
Få professionelle og innovative øjne på dit arbejde med kommunikation og udvikling.
Jeg er skarp til at sikre gode udviklingsprocesser, finde ind til kernen, frame en historie og skærpe et budskab.
Har du en opgave, vi skal løse sammen, så kan du være sikker på at få friske veloplagte og klare øjne på opgaven. Jeg lover, det bliver humørfyldt og givende!
Skal du have sparring på en opgave? Trænger du til et skarpt kreativt blik udefra? Eller skal du have hjælp til at drive en intern udviklingsproces?
Så ring eller skriv for et uforpligtende møde.
Rikke Hedman - info@klynggaard.dk - 20403141

© Copyright. All Rights Reserved
cvr 35810358