HVEM ER VI

Klynggaard Forlag blev stiftet i 2014 af Rikke Hedman.


Hun har gennem sit arbejdsliv sat en ære i at spotte de skønneste mennesker, der kan inspirere os alle sammen - på vidt forskellige måder. Hun har arbejdet 10 år i DR med både program- og konceptudvikling, med nye talenter og med emner fra natur, det gode liv, børn, tro og eksistens. Hun har været forstander på et slot, har arbejdet med udstillinger og kommunikation i museumsverdenen og har været med til at få landets nyeste taleradio på benene.


I det lille forlag Klynggaard spotter hun løbende gode forfattere, der kan smitte og inspirere med deres begejstring og indsigt. Og - fordi hun ikke kan lade være - så springer hun med på forskellige udviklings- og formidlingsopgaver. Blot det giver mening, er sjovt og givende. Hun er et energibundt af en igangsætter og stærk udvikler, så tøv ikke med at invitere hende med til nye projekter!


Rikke Hedman har indledt et samarbejde med psykoterapeut Nadia Ferhat, der med humor og knivskarpe metoder er med til at få fastlåste mennesker tilbage på sporet - tilbage til deres liv, deres styrke, deres arbejde og dem selv. Vi har netop udviklet konceptet 'Den betydningsfulde voksne' og har lavet et forløb for bedre trivsel på skoler 'Jeg er betydningsfuld' og en workshop for virksomheder 'Du er betydningsfuld'. Se mere om det på www.dentydningsfuldevoksne.dk.

Læs mere om Nadia Ferhat og uddannelsen i mental sundhed på Chok Release Academy, som vi også samarbejder om: www.nadiaferhat.com.

Rikke Hedman har netop udviklet et nyt koncept af små trolde, feer og alfer i samarbejde med en fantastisk illustrator. De små væsener giver både børn og voksne lyst til at gå ud i naturen, hente dens gaver og bruge dem til mad, drikke og dekorationer sammen. Én Phaunie = 25 timers leg og samvær - mindst! Se mere om Phaunier og samarbejder på www.phaunie.com.


Læs mere om Rikke Hedman her på siden eller på LinkedIn.