Foredrag til virksomheder m Claus Elgaard KOLLAPS

FOREDRAG TIL VIRKSOMHEDER MED CLAUS ELGAARD

- for folk, der vil inspireres til stå stærkere som kollega, ægtefælle, menneske.


Viljen til overskud og lyst til livet 

Skab en positiv forskel for dig selv og dine omgivelser

privat og på arbejdet 


Claus Elgaard har netop udgivet bogen KOLLAPS, hvor 10 kendte mænd fortæller åbent om deres største livskriser, men især om deres værktøjer til at komme på benene igen og videre i livet. De fortæller, hvordan de går fra at dræne deres omgivelser med negativ energi til at genfinde den positive tilgang til livet, arbejdet og omgivelserne. Og der er mange gode bud på, hvordan de har rejst sig og fået et bedre liv.


Den tidligere minister, Manu Sareen, glemte sig selv i et voldsomt karriereræs, og siger ærligt i ’Kollaps’: ”Jeg har i mit voksenliv haft flere dårlige dage end gode dage i forhold til min ADHD.” Manu Sareen gik aktivt ind i processen for at genfinde overskud og livskvalitet bl.a. ved at gøre som en bisonokse.


Jes Dorph-Petersen, der gik fra at være folkekær Mr. News til kontroversiel MeToo-person, er også en del af KOLLAPS-bogen, som danner baggrund for foredraget. Han bruger fortsat leveregler fra Anonyme Alkoholikere og samtaler med en præst til at genfinde sin styrke: ”Jeg kan bruge samtalerne med præsten til en masse. Ikke mindst til at få mit hoved ud af min egen røv.” Jes Dorph Petersen fortæller om nødvendigheden af at træde ind i de udfordringer, livet giver. 


Foredraget bygger på bogens samtaler med alle medvirkende om, hvordan de har taget ejerskab på deres situation for igen at blive den bedste udgave af sig selv. 

Den folkekære, og ellers altid positive, cykelrytter Jens Veggerby gemte sig i lang tid under dynen, følte sig nedværdiget og nægtede at se sig selv i spejlet: ”Jeg gemte mig, da jeg havde allermest brug for hjælp,” fortæller han. Også han genfandt lysten til livet. Motion og vejrtrækning blev en del af hans vej tilbage.


Alle i KOLLAPS-bogen undrer sig i dag over, at de ikke bankede på chefens dør, talte med konen eller nære venner, men i stedet isolerede sig. Fælles for dem er også, at de langsomt udviklede sig til dårlige kolleger, kærester og ægtemænd. De drænede deres omgivelser for energi – mænd der ellers var kendt for at udstråle overskud. 


Foredraget er inspiration til at få et endnu bedre privat- og arbejdsliv, men også at finde overskud til at være en god kollega og kammerat – og måske endda støtte en kollega, der kan være på vej ud i problemer.


Claus Elgaard har været studievært på TV2 og DR i over 20 år. Han har holdt foredrag i mange år, og har udgivet flere bøger bl.a. ‘Med livet som indsats’ om hans vej ud af ludomani, der lå nummer 1 på bestseller-listen.


---------  ---------  ---------


PRIS

Køb af min. 50 KOLLAPS bøger a 249 kroner.(12.450 kr. / 9960 ex moms) + transport og evt.overnatning til Claus Elgaard. 


VARIGHED 

90 min. 


BOOKING

Rikke Hedman, Klynggaard Forlag,info@klynggaard.dk